For langt de fleste mænd er det et livsvilkår: Håret bliver tyndere, tindingerne bliver højere, og med tiden trænger månen frem.

Indtil videre er der hovedsageligt to midler, som ifølge lægevidenskaben kan begrænse hårtabet, og som mænd i stigende grad tyer til: minoxidil og finasterid. 

Spørger man speciallæge Ulrik Knap, er der dog et tredje, mindre udbredt middel, som tilmed kan have »en god effekt«. 

»Jeg har en stor gruppe af patienter, som får det, og det er nogle rigtig flotte resultater, når vi taler medicinsk behandling,« siger han.

Ulrik Knap er en af Danmarks førende eksperter i behandling af hårtab og lægefaglig ansvarlig for speciallægeklinikken Alba Hårklinik.

Han oplever dagligt, at unge såvel som ældre mænd banker på hans dør.

De har prøvet diverse kosttilskud og hårplejeprodukter, men lige lidt virker det, fortæller de.

De er fortvivlede. Og de er desperate efter at få håret tilbage. 

Ulrik Knap starter med at gøre det klart, at der endnu ikke findes nogen mirakelkur.

Men når det er sagt, er der rent faktisk »masser af muligheder,« siger han.

Professor og overlæge Jørgen Serup understreger, at de pågældende behandlingsmuligheder ikke virker på alle, og at vi er »rigtig langt fra en reel kur.«

Han mener desuden, at mænd bør se hårtab som en »naturlig proces,« og ikke som noget, der i udgangspunktet skal eller bør fikses. 

En tommelfingerregel 

Androgen alopeci – mandligt hårtab – rammer tre ud af fire mænd. 

En tommelfingerregel i Nordeuropa er, at 20 procent vil tabe håret i 20erne, 30 procent i 30erne, 40 procent i 40erne og så videre, fortæller Ulrik Knap.

»Sværhedsgraden er ikke defineret i tommelfingerreglen, så det kan være alt fra høje tindinger og begyndende måne til fuldkommen hårtab,« uddyber han.

Mange tror, at hårtab skyldes for meget af det mandlige kønshormon testosteron, men det er faktisk ikke korrekt, forklarer speciallægen. 

Hårtab kan derimod i grove træk reduceres til DHT, dihydrotesteteron. 

DHT er et mandligt kønshormon, der dannes ud fra testosteron.

Når de hormonfølsomme hår udsættes for DHT over en længere periode, svinder hårrødderne langsomt ind. 

Til sidst holder hårrødderne helt op med at danne nye hår, og resultatet er, at man taber håret.

Svaret på, hvornår og hos hvem det sker, afhænger typisk af genetik.

I alt findes mere end 200 forskellige gener, der har betydning for udvikling af hårtab, og det kan derfor være svært at spå om, hvornår og for hvem det sker, fortæller Ulrik Knap.

To behandlingsmuligheder 

Selvom arveligt hårtab er ganske udbredt blandt danske mænd, er det ofte forbundet med skam og lavt selvværd.

»Hår er en kæmpe del af selvidentiteten. Både for mænd og kvinder,« siger Ulrik Knap. 

Af samme årsag vælger flere og flere mænd at få foretaget en hårtransplantation.

Her tager man nogle hårsække fra et donorområde, typisk fra baghovedet, og transplanterer til de berørte områder.

»Det kan give udmærkede resultater,« siger han:

»Men det afhænger selvfølgelig af, hvor fremskredent hårtabet er, og der er mange parametre, man skal være opmærksom på.«

Når det kommer til den medicinske behandling, er der indtil videre to midler – minoxidil og finasterid – som er godkendt af lægemiddelstyrelsen, og som ifølge speciallægen »virker ganske godt«. 

Minoxidil som serum og pille 

Minoxidil er som regel en hårserum, der skal smøres i hovedbunden to gange dagligt.

Lægemidlet får hårrødderne til at vokse og gør hårfibrene tykkere, kraftigere og i det hele taget sundere, så håret fælder mindre.

Imidlertid findes minoxidil også i pilleform og kan i meget lav dosis anvendes mod hårtab.

Videnskabelige undersøgelser viser faktisk, at virkningen på pilleform er højere end serum, forklarer Ulrik Knap.

Pilleformen er dog en såkaldt offlabel-behandling, som endnu ikke har vundet indpas i Danmark.

Er det en sikker behandling, når den er offlabel?

»Overordnet set ja. Det er blevet undersøgt i adskillige videnskabelige undersøgelser, og alle konkluderer, at det er en sikker behandling, så længe dosis er lav,« siger han og uddyber: 

»Det er udbredt og anvendt i hele verden, bare ikke i Danmark.« 

Finasterid vinder frem

Den anden mulige og hyppigst anvendte behandling er finasterid.

Lægemidlet indtages i form af tabletter og sørger for at begrænse produktionen af det mandlige kønshormon DHT.

Dermed forsinker finasterid hårtabet, øger hårvæksten hos mænd og har ifølge studier bedre effekt end lokalbehandling med minoxidil.

Bivirkningerne kan til gengæld være rejsningsproblemer, nedsat sexlyst, nedsat sædkvalitet, depression og udvikling af brystvæv.

Noget tyder dog på, at bivirkninger ikke afholder mænd fra behandlingen.

Tal fra datasundhedsstyrelsen viser, at 6.885 mænd fik udskrevet finasterid i 2024. Går vi ti år tilbage – til 2014 – drejede det sig om 1.130.

Langt størstedelen er i aldersgruppen 25–44 år, men også ældre og yngre har fået øjnene op for behandlingen, viser tallene.

Til sammenligning fik 450 mænd udskrevet minoxidil i 2024, 160 tilbage i 2014.

Et middel med »rigtige gode resultater«

Ulrik Knap vil gerne fremhæve et tredje lægemiddel, når det gælder androgent hårtab hos mænd: 

Dutasterid, som han kalder »storebroren« til finasterid.

Lægemidlet er endnu ikke – som minoxidil og finasterid – godkendt af lægemiddelstyrelsen til behandling af hårtab i Danmark. 

»Det har samme effekt som finasterid, men er blot mere potent,« forklarer han. 

Som speciallæge har han fået lov at udskrive det, og det har han »gode erfaringer med«.

»Det er et lægemiddel, som man – ud fra videnskabelige studier – ved kan give rigtig gode resultater, så det kan man bruge i udvalgte tilfælde,« siger han og understreger: 

»Men der er større risiko for bivirkninger, når vi er ovre i dutasterid.«

Professor: Vi er langt fra en reel kur 

I begyndelsen af den medicinske behandling med minoxidil, finasterid eller dutasterid kan resultatet være vanskeligt at få øje på, men de første resultater vil typisk vise sig efter seks-ti måneder. 

Efter 12-24 måneder vil langt de fleste opleve, at håret bliver kraftigere, og resultatet vil fortsat forbedres, siger Ulrik Knap.

Det er dog vigtigt at understrege, at alle lægemidler stopper med at virke, så snart man ikke smører det på hovedbunden eller indtager det i form af tabletter.

Og spørger man professor og overlæge på Bispebjerg Hospital Jørgen Serup, er han generelt noget mere skeptisk.

Han anerkender, at minoxidil og finasterid har en dokumenteret effekt, men »de er ikke fantastiske«, mener han. 

»Vi er meget langt fra en egentlig kur. En kur, der kan reparere hårsækkene, så man danner dem resten af livet. Det er vi ikke i nærheden af,« slår han fast.

Selvom efterspørgslen er stor, og »der potentielt er et kæmpe marked,« har forskningen ikke rykket sig i mange år, forklarer Jørgen Serup.

Tabte selv håret

Derfor mener han i stedet, at man skal ændre sin tilgang.

Selv begyndte han at miste håret, da han netop var blevet student. 

Han husker, at det var svært i starten. Det gav anledning til bekymringer, fortæller han, og hans selvtillid fik et hak.

Men da han blev 30 år, og han havde fået anlagt sig en »landingsbane på toppen af hovedet,« besluttede han sig for at lægge bekymringerne væk.

Han anbefaler, at andre gør det samme.

»Hårtab er et vilkår for de fleste mænd, og det er der noget sundt i at acceptere,« siger han:

»Det er dumt at bruge energi på noget, man alligevel ikke kan ændre, så jeg synes, man i stedet skal placere sit fokus og sin glæde et andet, mere produktivt sted«.